Dans & Dialog – Fællesskab og trivsel i den åbne skole

I Mizz Understood kæmper vi for, at børn og unge skal trives godt i skolen og indgå i gode sunde fællesskaber med hinanden. Vi tror på læring gennem bevægelse og har derfor udviklet konceptet ”Dans og Dialog”. Konceptet er en kombination af refleksiv inddragende dialog med eleverne og undervisning i dans og fællesskabsøvelser, hvor alle kan være med. Formålet er at øge elevernes viden omkring vigtigheden ved fællesskaber, trivsel og mobning og hjælpe dem til at styrke sammenholdet i klassen.

Konceptet ligger i forlængelse af idéen om den den åbne skole i den nye folkeskolereform. Ved den åbne skoler, stilles der krav til skolerne om, at de i højere grad skal åbne sig over for omverdenen med henblik på at udbrede elevernes kendskab til lokalsamfundets og erhvervslivets muligheder. Herudover stilles der i den nye reform store krav til skolerne om, at bringe bevægelse ind i undervisningen, og alt dette er samtidig med store forventninger om øget fokus på trivsel og trivselsundervisning. Dette kan unægteligt altid være lige nemt.

Dans & Dialog er vores bud på, hvordan vi sammenbringer den åbne skole, trivsel og bevægelse under ét samlet koncept. Vi bruger dansen som udgangspunktet for dialogen, hvilket har vist som et nyttigt instrument ift. at få eleverne til at åbne op og komme på banen med ting, som de normalt ikke ville i klasseundervisningen. Det er fællesskabet og trivsel, som er i fokus. Målet er ikke blot, at børnene og de unge skal føle sig mere vidende om fællesskaber og mobning, men de skal også føle sig mere motiverede ift. at gribe ind, når de oplever noget, som de finder forkert eller ubehageligt i deres hverdag – enten hos dem selv eller hos en kammerat.

Vi er glade for at have et projekt, som ligger i forlængelse af målsætningerne i den nye folkeskolereform og den åbne skole, og vi er glade for gennem Dans & Dialog at kunne bidrage til, at eleverne i skolerne får bedre fællesskaber med hinanden i og uden for skoletiden. I en tid, hvor snakken handler om udfordringerne ved en ny reform og svære omstillinger, er det vigtigt at have fokus på børnene og deres trivsel. Vores mål er, at børnene og de unge i skolen, skal være glade, trives og generelt have en behagelig og sjov skoletid, og vi mener, at bevægelse, dans og inddragende dialog er et rigtigt godt bidrag til den målsætning.

Origin-Hvid-T-Shirt-(S_H)

Vil man læse mere om vores workshops og indholdet heri, kan man blot kigge lidt nærmere på vores materiale og video eller sende os en mail på info@mizzunderstoodcrew.com.

 

– Mizz Understood

Mizzunderstood_tre_skyggeNYT

3in1 Project er slut…

Kære følgere.

Vores 3in1 Project er ved vejs ende.

Det har været en hård tur for os, med al den modstand og de forhindringer, det indebærer. Men vi er mere end tilfreds med resultaterne, og vi håber, at I har nydt dem. Vi har været så heldig at møde og få lov til at arbejde med så mange talentfulde mennesker i forbindelse med produktionen af disse tre videoer, og vi er ovenud taknemmelige for det hårde arbejde og professionalisme vi har mødt. Et af formålene med 3in1 Project var, at fremme talent i forskellige kreative genrer. Af den grund opfordrer vi på det kraftigste til at gå ind og tjekke alle de dansere, fotografer og editorer og værdsætte deres fantastiske arbejde. – det gør vi. Tak til alle jer, der har set på, delt, liket, skrevet til os personligt, og lykønskede os i processen. I skal vide, at det betyder alverden for os.

MU Crew – Simon, Niels & August.

 

Sidste WO(MAN) show – et år på vejen..

I går havde vi vores sidste optræden med vores WO(MAN) projekt i Farum Arena, (tak til CPH Dans for at have os). Vi har nu været på vejene det sidste års tid og optrådt til arrangementer rundt om i landet, samt til Copenhagen Choreographers Competition 2014 og Take The Stage 2015. Vi er så glade og stolte over det her projekt og kan med stor tilfredshed sætte punktum for nu. WO(MAN) var for alvor med til at stedfæste Mizz Understood som et dansecrew med noget mere end bare dans på sinde. Tusinde tak til alle der har støttet os fra start af, produktionen og ikke mindst vores piger, Simone Colling, Katrine Krogshede, Pernille Liisberg og Regitze Mogensen. Videre på nye eventyr – hvad mon det næste bliver? MU Crew

WO(MAN)

Halvvejs…

Så er vi halvvejs med vores 3in1 Project hvor anden video udkom i Søndags. Something Different er en historie om kærlighed og splittelse og er lavet med det formål, at ligge mere vægt på historie fortælling. Har I set videoen? Ellers kan I se den her forneden. Tredie og sidste projekt udkommer d. 5. April. Hold øje her på FB og på vores hjemeside.