“Lakrids by Johan Bülow” – Julefrokost

I Januar 2016 afholdte lakridsvirksomheden et brag af en julefrokost I Nicolaj Kunsthal i København. Temaet var James Bond – Casino Royal, og helt naturligt fik vi derfor fornøjelsen af at koreografere og opsætte et underholdende danseshow med Mr. Bond som omdrejningspunkt. Det hele var en overraskelse, som blev igangsæt med blackout i spisesalen efterfulgt af dans, kampscener, tricks og bond-babes på scenegulvet.

KONTAKT OS og hør mere om mulighederne for dans, show og underholdning til din fest eller event.

Hvad sagde Lakrids by Johan Bülow efterfølgende om vores samarbejde?

“Min kollega Magnus og jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med de både søde og talentfulde August, Niels og Simon, der sammen udgør Mizz Understood, i forbindelse med et show til Lakrids by Johan Bülows julefrokost 2016.

Vi blev mødt med åbne arme og kreativitet fra første møde. Da vi kun havde et overordnet tema til arrangementet, havde de tre drenges kreativitet næsten frit råderum, men der lå også et pres for at finde på alle de ting vi ikke selv vidste, at vi ville have – og de slog benene væk under os. Vi fik hurtigt at vide, at de både kunne klare selve showet, men også alt andet vi kunne have brug for, om det var event-piger eller musik.

Hele vejen igennem har vi fået status mails og vi blev endda inviteret til den sidste øve time inden showet, så vi kunne give vores besyv med. Det endte med mere end blot et danse show; Det blev en helhedsoplevelse og det var både elegant, imponerende og fyldt med action.

Et stort kadeau skal der også lyde til de 5 dansere der optrådte, startede festen med et brag og gav vores gæster en oplevelse de ikke glemmer lige foreløbig.

Tusind tak til jer alle! Vi kan kun anbefale Mizz Understood og deres netværk. Vi ses helt sikkert igen!”

– Mie Mølbæk Møller, Presse koordinator “Lakrids by Johan Bülow

 

<< Tilbage til referencer