BOOKING & INFO

Vi skaber den perfekte underholdning til lige netop dit event eller fest. Show, dans, glade medarbejdere, interaktion og smil er vores speciale.

 

 

Dans, show og underholdning

Photo: danielsito.dk

 

Send os meget gerne en uforpligtende forespørgsel og ønsker til underholdning, dans og show til dit event, firmafest, produktlancering eller anden begivenhed.

Dine ønsker behøver ikke være konkrete, da vi meget gerne, supplerer med vores bud og inputs til struktur og evt. tema inkl. alt fra musik, dansere, kostumer osv.

Vi tilbyder altid et fleksibelt budget.

Vi ligger ud med en uforpligtende snak om de forskellige muligheder og finder sammen den bedste løsning til den helt rigtige underholdning til netop dit event, lancering eller festlige begivenhed.

Læs gerne mere her og find inspiration forskellige former for indslag til alle typer af events.

Se også video og billeder fra tidligere optrædener og underholdende indslag samt udtalelser fra kunder.

Tlf: +45 21 19 16 05

Mail: info@mizzunderstoodcrew.com

HVEM ER VI?

Simon

Simon “G” Glæsel

G er både Glitter og Gangster. Navnet blev givet til ham af hans tætteste venner, og G har nu taget det til sig og bruger det til sit fuldeste. Navnet startede som sjov kommentar ved den ironiske reference til ham som værende Gangster. Folk der kender Simon ved, at han er ALT andet end det! Derimod er G’s personlighed fyldt med glimmer, glamour og glæde, hvilket hans dansestil og også repræsenterer. G’s mål med MU er at kombinere og udnytte de 2 G’er, Glimmer og Gangster til at blive en mere alsidig artist og koreograf.



Niels

Niels “Serious” Justesen

Serious er seriøs. Han har hjerte og sjæl med i alt, hvad han foretager sig. Niels er en dedikeret koreograf og alsidig danser, og han er taknemmelig for at have skabt en platform i MU – Dance & Performance, som giver muligheden for at skabe unikke shows og performances i samarbejde med de bedste i branchen.

Serious er en stærk maskulin danser, som finder sin inspiration overalt. Alle stile, lande, kulturer og aspekter i hverdagen kan være kilde til inspiration. Dette åbner op for, at alle shows bliver forskellige og altid har noget nyt at byde på.



August

August ‘’Ace’’ Mailand

Ace forsøger altid at Ace’e hvert et trin han tager på sin rejse mod at blive en bedre danser og koreograf. Ace er et ungt ansigt med stort talent og er derfor stolt af at være med til at lede en kreativ produktionsplatform som MU – Dance & Performance.

Her kan han skabe kunst og koreografere alle hans visuelle idéer ud fra det regel-frie rum, MU arbejder med. Ace’s arbejdsmoral er disciplinær og inspirerende og lever derfor stærkt op til hans navn.



 


 

MISSION

I MU – Dance & Performance elsker vi dans og performance for de fantastiske virkemidler begreberne rummer. Vores mission handler derfor også om dans, og hvordan vi kan bruge den og andre typer af performances til at gøre en forskel i og for vores omverden. Kort sagt lyder vores mission statement:

Vi har gjort det til vores mission at skabe værdi for vores omgivelser og interessenter gennem dansen. Med dansen skal vi skabe unikke shows og uforglemmelig underholdning, som skal glæde, inspirere, motivere og ikke mindst fremkalde den samme fællesskabsfølelse og energi hos vores publikum, som den gør hos os.

I dansen findes der en ubegrænset mængde energi, og vi skal derfor skabe en fest, hvor end vores trin sætter deres spor. Gennem vores shows skal vi skille os ud og levere underholdende oplevelser, som gør varige positive indtryk.

Vigtigst af alt, skal vi altid bevare autenciteten og ægtheden i vores virksomhed – for dansen er os, og vi er dansen.

 


 

HISTORIE

Baggrund og koncept

MU – Dance & Performance har ikke altid været en dansevirksomhed. Faktisk startede vi som et crew med navnet Mizz Understood, hvor fire gode venner fandt sammen om dansen.

Nutiden – En virksomhed bliver født

En kølig, halvmørk dag i november 2014 ringede vores mobiltelefon. Vi havde en af Danmarks største virksomheder i røret: “Vi har set et af jeres shows og tænkte, om I måske kunne være interesseret i at optræde for os?”.

Hurtigt blev det klart for os, at vi kunne mere end bare at danse – vi kunne skabe glæde og tilføre værdi hos andre gennem dansen, musikken og vores shows. En simplificering, ja selvfølgelig, men det var i korte træk, sådan det gik til. MU – Dance & Performance blev født, og vi er den dag i dag stadig utroligt taknemmelige for det opkald i november. Virksomhedsstrukturen ser i dag også anderledes ud, da Nicolaj Høholt er overgået fra at være danser til at være en del af vores dygtige Production Team. MU – Dance & Performance er således i dag ledet af Simon Glæsel, Niels Justesen og August Mailand.

MU – Dance & Performance har fra dag ét ønsket at underholde og skabe unikke shows for vores kunder. Målet er at skabe oplevelser og vise, hvilket fantastisk virkemiddel dansen er, og hvilke følelser, det kan fremkalde: energi, kreativitet , inspiration, tillid, sammenhold, glæde og meget mere.

Læs vores mission her

Fortiden – Skabelsen af crewet

I marts 2014 fik Simon Glæsel idéen til Mizz Understood (MU), og han delte med det samme idéen med Niels Justesen. Sammen præsenterede de tankerne for August Mailand og Nicolaj Høholt, hvilket dengang udviklede sig til det originale MU – et nyt dansk dansecrew var født.

Idéen med MU var at skabe et fuldkomment koncept – at samle et mandligt crew som primært udforskede balancen mellem de feminine og maskuline udtryk i dansen. Dette skulle resultere i leg med køn, seksualitet, kontrasterne derimellem og ønsket om at noget nyt og unikt skal udspringe herfra.

‘’Vi ønsker at publikum skal have inspirerende oplevelser, som frembringer positive følelser og energi. Vi forstår os på dansen som virkemiddel og har til hensigt at dele ud af dens glæder”
– Mizz Understood drengene

 


 

PRODUCTION TEAM

Bag os har vi et professionelt produktionshold af kreative personligheder, som vi kalder MU Production. Uden vores team, bestående af stærke kreative personligheder, kunne vi ikke gøre, det vi gør.

Billeder og beskrivelser kommer snart…